Regeringen skal ikke regne med at komme igennem med sine planer for forsvaret uden hård politisk kamp.
Det varsler både Venstre og Konservative, efter at det er kommet frem, at regeringen som led i en større reorganisering af forsvaret blandt andet vil nedlægge Forsvarskommandoen, der styrer og koordinerer det danske forsvars indsats.




























