Selv om trepartsforhandlingerne og skattereformen i øjeblikket stjæler al opmærksomhed i dansk politik, er der andre budgetforhandlinger i gang.
Efter at finansminister Bjarne Corydon (S) og sundhedsminister Astrid Krag (SF) i dag har forhandlet med regionerne om økonomien for sundhedsområdet for næste år, ser parterne lyst på at nå en aftale, inden ugen er omme.




























