Der venter stribevis af investeringer i den kollektive trafik i hovestadsområdet, efter at regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er blevet enige om en trafikaftale.
På landsplan afsættes en milliard kroner årligt, men flere hundrede millioner finder vej til København, hvor parterne blandt andet er enige om at afsætte 200 millioner kroner til en opgradering af de to eksisterende metrolinjer.
Trafikmilliard spredes over hele landetIfølge Transportministeriet gør investeringerne det muligt at øge metroens kapacitet med cirka 20 procent, og det vækker glæde hos overborgmester Frank Jensen (S) på Københavns Rådhus.
Overborgmesteren har ellers ønsket, at alle penge fra trafikaftalen skulle gå til København.
»Jeg er meget glad for, at aftalen styrker metroen på både kort og langt sigt. På kort sigt får vi både færre driftsstop og flere afgange i timen, så flere passagerer kan transporteres rundt i København. På længere sigt lægger aftalen op til at binde København og omegnskommunerne tættere sammen med metro og letbaner«, skriver han i en e-mail til politiken.dk.
LÆS MERE
Frank Jensen: Regeringens trafikmilliard skal bruges i KøbenhavnInvesteringen i metrosystemet betyder blandt andet, at der opsættes døre på de perroner, der ligger over jorden, sådan som det kendes fra de underjordiske stationer.
Med perrondørene bliver det muligt at køre flere tog i myldretiden samt øge driftsstabiliteten i hele metrosystemet, oplyser Transportministeriet.
Nye vogne på Kystbanen
Trafikaftalen betyder også, at der indkøbes 10 nye dobbeltdækkervogne til at håndtere den øgede efterspørgsel på Kystbanen, der løber fra København til Helsingør.
De (pendlerne, red.) skal ikke stå som sild i en tønde og netop flere siddepladser i regionaltogene kan også lokke folk fra biler til tog, så der bliver mindre trængsel på vejene i København
»De (pendlerne, red.) skal ikke stå som sild i en tønde og netop flere siddepladser i regionaltogene kan også lokke folk fra biler til tog, så der bliver mindre trængsel på vejene i København«, skriver Frank Jensen.
Partnere har også afsat 15 millioner kroner til en ombygning af Hillerød Station.
Ombygningen skal fremover gøre det muligt for lokalbanens tog fra Hundested at køre direkte videre mod Snekkersten og Helsingør samt Gilleleje og Tidsvildeleje.
Penge til fremtidige projekter
Der er også afsat fem millioner kroner til at lave en analyse af, hvordan der skabes sammenhæng i den kollektive trafik i hovedstadsområdet.
Analysen har fokus på nye trafikknudepunkter og indebærer blandt andet en undersøgelse af mulige metro- og letbaneudbygninger, og det glæder teknik- og miljøordfører på Københavns Rådhus Morten Kabell fra Enhedslisten.
»Aftalen stiller en metro til Sydhavnen og en letbane ad Frederikssundsvej i udsigt. Jeg er rigtigt glad for den massive udbygning af den kollektive trafik. Ikke mindst fordi København nu kan komme i gang med at bygge letbaner«, skriver han i en e-mail til politiken.dk.
LÆS MERE
København kæmper for ny metrolinje fra Sydhavn til Ny EllebjergParterne er også enige om at igangsætte en række initiativer, der fremmer jernbanens overgang til el-drift på strækningen mellem København og Køge.
Endelig kan cyklisterne også se frem til en investering. Aftalen støtter de større kommuners planer om supercykelstier med 189 millioner kroner i 2012.
fortsæt med at læse



























