Selv om både Venstre og Konservative blankt afviser at udstede fælles valgløfter med Dansk Folkeparti, ser den kommende DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, lyst på sit partis indflydelse på kommende blå løfter.
»Jeg tror, de bare skal have lidt tid til eftertænksomhed, specielt Venstre. Med tiden tror jeg, det hele vil lande rigtigt«, siger Thulesen Dahl, der efter Pia Kjærsgaards (DF) afgang som formand for Dansk Folkeparti til september står til at overtage posten.




























