»Nå«.
Sådan lyder kommentaren fra Pernille Vigsø Bagge (SF) om, at hendes afgang som gruppeformand for SF's folketingsgruppe kan tolkes som en protestaktion mod partiets ledelse.
»Det er en meget meget stor og eklatant fejltolkning«, siger hun.
I aftes annoncerede Pernille Vigsø Bagge, at hun går af som gruppeformand for partiets folketingsgruppe. Hendes afgang kommer et par dage efter, at partiformand Villy Søvndal meldte, at han afgiver formandsposten. Og samme aften som partiets landsledelse har tilrettelagt proceduren for valget af ny formand.
Har intet med formandsskifte at gøre
Pernille Vigsø Bagges afgang som gruppeformand kommer på et tidspunkt, hvor partiet står overfor at skulle finde en ny formand. Ingen har meldt sig i kampen om formandsposten, mens flere mulige kandidater til posten har meldt ud, at de ikke vil stille op.
Pernille Vigsø Bagge går som gruppeformand i SF
Pernille Vigsø Bagge, har din afgang som gruppeformand noget med formandsskiftet at gøre?
»Nej, ikke andet end jeg synes, det er et naturligt tidspunkt nu, hvor der er sidste dag. Men det har ikke noget med personer at gøre, og det har ikke noget med sådan noget i den stil at gøre. Jeg anser mig selv for at være en del af Villys projekt. Han blev formand, da jeg blev valgt ind i Folketinget. Vi har haft en fantastisk rejse gennem det med at prøve at samle oppositionen, blive et regeringsdueligt parti, vælte VKO og blive regeringsparti for første gang i SF's historie«, siger Pernille Vigsø Bagge.
Hun forsætter:
»Nu ved jeg med mig selv, at jeg ikke genopstiller. Så nu hvor Villy går, og inden der er alle mulige kandidater, der har meldt sig på banen, så meddeler jeg det også her, så det ikke kan blive læst ind i noget formandskamp i øvrigt«, siger Pernille Vigsø Bagge.
SF's ledelse tror stadig på kampvalg om formandspostSå det har ikke noget med at gøre, at du er utilfreds med ledelsen og den måde, de har håndteret det her på?
»Nej, jeg er selv en del af ledelsen, vi sidder kun seks mennesker i Daglig Ledelse, og jeg er den ene af dem, så det har ikke noget med det at gøre«.
Inden formandskandidater har meldt sig
Både partifællerne miljøminister Ida Auken og borgmester i Lejre Mette Touborg har sagt, at de ikke ønsker at gå efter posten som partiformand. Sundhedsminister Astrid Krag anses af mange for at være topkandidat til posten. Hun overvejer stadig, om hun vil være kandidat.
Pernille Vigsø Bagge kalder det mest fair, at hun afgiver sin post, så den kommende formand kan vælge en gruppeformand, der også er i Folketinget efter næste valg.
SF-folk: Ny formand skal tryne Thor MögerHvor længe har det været besluttet, at du ville trække dig?
»Jeg har besluttet, at jeg ikke ville genopstille allerede før sidste valg. Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at jeg ville tage tre perioder, men jeg ville så gerne have regeringsskiftet med, og det fik jeg jo så i den tredje periode af mit folketingsliv. Jeg vidste fra før jul, at Villy ville gå af på et tidspunkt, så jeg har hele tiden tænkt på, at det nok også var det rette tidspunkt for mig at meddele, at en ny formand skal vælge et nyt hold«, siger Pernille Vigsø Bagge.
POLITISK REDAKTØR
Thors hammer slår tilbageDu siger, det er mest fair at gøre det nu, men risikerer man ikke, at partiet kommer i et ledelsesvakuum, nu hvor både du og formanden går af?
»Jamen vi går jo ikke af, før der er valgt ny formand, vi går jo ikke ud og siger: nu sætter vi os ned bagerst i bussen. Vi passer vores arbejde og løser alle vores dag-til-dag-opgaver, indtil der er valgt en ny formand. Så nej, det er der ingen risiko for. SF er jo også en maskine, der kører videre. Det er ikke enkeltpersoner, der er afgørende for, om det her fungerer«.
Regeringsmagten har været en udfordring
Pernille Vigsø Bagge peger på, at SF's første år i regering har været en udfordring for partiet. Hvor man tidligere var vant til en »stærk oppositionsrolle«, har tiden ved magten budt på kompromisser.
LÆS OGSÅ Borgmester afviser posten som SF-formand
Derfor handler det for partiet om at vise, at det parlamentariske samarbejde kan føre landet i en mere venstreorienteret retning, mener Pernille Vigsø Bagge.
»Så har vi også en udfordring i, at Villy har været en enorm stærk formand. Men det er på den anden side også en mulighed her for at nye kræfter kan komme til, og det tror jeg er positivt«, siger hun.
SF-ordfører er ikke overrasket over Vigsø-farvelHun betegner tiden som gruppeformand i regeringen som »hammersjov«.
fortsæt med at læse




























