Flere delegerede på Socialdemokraternes årlige kongres i Aalborg erklærer sig stik imod de forringelser af dagpengene, som slår fuldt igennem til nytår.
Her står tusindvis af ledige til at miste deres dagpenge, fordi dagpengeperioden bliver halveret fra fire til to år, og den nuværende regering har afvist at udskyde eller rulle reformen tilbage.




























