Danske forbrugere skal ikke længere betale mere for at gå til tandlægen, på apoteket eller på byggemarkedet end vores naboer, mener regeringen, der er klar til et udspil, der skal sikre en øget konkurrence.
I alt vil regeringen fremlægge 25 initiativer, skriver Berlingske. Blandt andet lægger regeringen op til en skærpet straf for at overtræde konkurrenceloven. Det skal for eksempel kunne koste tid bag tremmer at medvirke til karteldannelse.



























