Da erhvervsminister Annette Vilhelmsen i sidste måned lå i intens valgkamp med sundhedsminister Astrid Krag om formandsposten i SF, lagde hun op til et opgør med regeringens regnemodeller.
Et serviceeftersyn, kaldte hun det, og eftersynet skulle finde »blinde pletter« på finansministeriets regnemaskiner, eksempelvis når det kom til grønne investeringer.



























