Indtil 1913: I flere hundrede år har ubemidlede studerende kunne søge private legater og gratis bolig. 1913: Dansk Studiefond stiftes, og studerende kan søge om lån. Fonden eksisterer i dag og yder lån til studerende, der har brugt alle muligheder for at få SU. 1952: Ungdommens Uddannelsesfond stiftes og er forløberen for SU med årlig uddeling på 1,5 mio. kr. fra tipstjenesten. 1970: SU’en indføres. Man skal være 28 år for at få SU uafhængigt af forældrenes indtægt. Stipendium og lån udgør tilsammen højst 8.050 kr. om året, men kan suppleres med yderligere et lån og samlet nå op på 11.000 kr. om året. 1980/1981: Låneloftet bliver hævet, så det nu er muligt at låne op til 28.800 kroner om året. Man tillod høje banklån, fordi man gerne ville studiejob til livs. Mange ender i voldsom gæld, og Folketinget må indføre både rentetilskuds- og gældssaneringsordninger. 1988: Stor SU-reform, hvor SU’en hæves fra 21.900 til 36.000 kr. om året for udeboende studerende. Tidligere havde SU’en været lavere for 22-årige og opefter, men bliver gjort uafhængig af alder. 1996: Seksårigt klippekort indføres. De studerende får ret til SU i den normerede studietid + 12 måneder. 1998: Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) vil fjerne eller beskære SU’en til hjemmeboende, men kan ikke finde flertal. 2008: Muligheden for at spare SU-klip op og få dem udbetalt som dobbeltklip sidst i studieforløbet afskaffes. Samtidig bliver fribeløbet, som fastsætter, hvor meget man maksimalt må tjene ved siden af SU’en, hævet. 2009: Skattekommissionen foreslår at skære SU-perioden fra seks til fire år, men møder hård modstand. 2010: Statsminister Lars Løkke (V) siger i sin åbningstale, at han vil fjerne SU for hjemmeboende og møder hård modstand. 2013: Den socialdemokratiskledede regering vil skære i SU’en.
Tidslinje: Uddannelsesstøtten i Danmark
Lyt til artiklen
