Flere forældre må forklare deres børn, at lykken ikke kun ligger i gymnasiet, men også i en erhvervsuddannelse som faglært arbejder.
Sådan siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, til et notat fra Dansk Metal om, at Danmark om 30 år vil savne smede, værktøjsmagere og elektrikere, fordi langt færre unge tager en faglært uddannelse.




























