Der vil stadig blive fodret grise, malket køer og sået marker. Men EU's frontalangreb på landbruget efterlader landmændene med færre midler til investeringer, og den amputerede landbrugsstøtte kan blive et samfundsproblem.
Sådan lyder meldingen fra interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, efter at EU's statsledere i dag landede en aftale om unionens budget for de kommende syv år.




























