Kort efter at de praktiserende lægers overenskomst bliver opsagt, formentlig i morgen, vil der komme et lovindgreb fra regeringen. Det mener PLOs formand Henrik Dibbern, som er overbevist om, at lægerne er ofre for en studehandel.
»Regionerne fremprovokerer en konflikt med os, fordi de har aftalt med regeringen, at der kommer et lovindgreb, som gør at vi ikke længere får lov at have indflydelse over vores egne virksomheder«, siger Henrik Dibbern.




























