Lars Barfoed møder op til dagens afgørende forhandlinger om skolereformen med et tilbud: De konservative vil stemme for reformen, hvis stridspunktet om obligatorisk lektiehjælp i skoletiden pilles ud af forliget.
»På denne måde sikrer vi, at alt andet kan blive gennemført. Vi blokerer ikke for noget - vi gennemfører stort set hele folkeskolereformen«, siger partiformanden.




























