Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, kræver svar fra udenrigsminister Villy Søvndal (SF) om, hvorvidt regeringen indgår i forhandlinger med FN med henblik på, at Danmark skal modtage flere syriske flygtninge.
Reaktionen kommer, efter at en talsmand for FN siger, at FN er i kontakt med Tyskland og flere andre europæiske regeringer for at finde lande, der vil modtage flere flygtninge fra det borgerkrigshærgede land.




























