Dagen efter at samtlige Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik et forlig om en letbane langs Ring 3, er aftalen torsdag blevet beseglet med underskrifter fra 11 borgmestre, formanden for Region Hovedstaden og transportministeren.
Letbanen, der kommer til at gå fra DTU i Lyngby til Ishøj, vil blive en kæmpegevinst for hovedstadens kollektive trafik, mener Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (S).




























