Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) betegner kritikken i redegørelsen om Skats hårdhændede metoder i kontrolsager for meget alvorlig. Redegørelsen kommer efter massiv kritik i medierne af Skats metoder.
»Jeg tager kritikken meget alvorligt. Der skal være et tillidsfuldt forhold mellem borgerne og Skat, det skal være retfærdigt, fair og tillidsfuldt. Ellers kan det gå ud over samlingskraften i samfundet«, siger Holger K. Nielsen på et pressemøde i Skatteministeriet.




























