Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Råd skal undersøge søskendesex

»Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år«. Straffelovens paragraf 210 er blevet omdrejningspunktet i en diskussion om blodskam, efter at det aarhusianske halvsøskendepar Niklas og Sofie stod frem i Information og fortalte om deres kærlighed og deres fem måneder gamle søn. Sex mellem søskende er nemlig ulovligt i Danmark – et forbud, der blandt andet forklares med, at risikoen for, at barnet fødes med en genetisk defekt, er større, når forældrene er beslægtede.

Menneskets eget ansvar
Men ingen kunne drømme om ved lov at forhindre rygere eller kvinder med Downs syndrom i at få børn, selv om det også kan medføre alvorlige sygdomme for barnet. Det mener Enhedslisten, der derfor ønsker området afkriminaliseret.

»Det er ikke statens opgave at blande sig i, hvem der skal have børn med hvem. Det er menneskets eget ansvar. Jeg mener, det en grotesk og gammeldags tilgang til sex og familieformer«, siger retsordfører Pernille Skipper (EL).

Dog er der ifølge genetiske eksperter større risiko for en alvorlig medfødt sygdom for et barn født af helsøskende end af halvsøskende. For halvsøskende er risikoen for genetisk defekt hos barnet anslået 5-8 procent, mens risikoen for børn født af ubeslægtede forældre er godt det halve. »Vi er ikke et øsamfund, hvor generation efter generation formerer sig med egen slægt, og ligesom med eksempelvis handikappede bør vi have tillid til, at folk selv træffer de rigtige beslutninger«, siger Skipper.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her