For knap to år siden gjorde den radikale partileder, Margrethe Vestager, Uffe Elbæk til kulturminister. I dag er hun ærgerlig over, at Elbæk har meldt sig ud af partiet i frustration over både den radikale og regeringens linje.
»Selvfølgelig er jeg er ked af, at han har truffet det valg. Det er jo bedre, når han er med. Men han har gjort brættet op og truffet den beslutning«, siger Margrethe Vestager, der godt kendte til, at Uffe Elbæk gjorde sig overvejelser om sin politiske fremtid.
Der er en masse medlemmer, der har meldt sig ud af partiet, og der var utilfredshed på jeres landsmøde over, at I har droppet øremærket barsel til mænd. Nu har Uffe Elbæk så meldt sig ud. Hvad siger det om de radikale lige nu?
»Først og fremmest, at det er et parti, hvor der sker noget«.
LÆS MERE Elbæk: Droppet øremærket barsel til mænd var dråben
Uffe Elbæk har selv fremhævet regeringens beslutning om at droppe øremærket barsel til mænd og den nye offentlighedslov som to af de ting, han var allermest utilfreds med. Men Margrethe Vestager afviser, at der ikke var plads til Uffe Elbæk i den radikale folketingsgruppe.
»Vi har brug for, at de radikale folketingsmedlemmer er forskellige, fordi det er med til at finde de politiske løsninger, vi har brug for«, siger Margrethe Vestager, der roser Uffe Elbæks indsats som kulturminister og hans arbejde for at »placere kulturpolitikken centralt«.
Vestager: Vi er et parti, der sker noget i
Uffe Elbæk afviste i dag, at han påtænker at melde sig ind i et af Folketingets øvrige centrum-venstre-partier og understregede, at han fortsat støtter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og den siddende regering.
LÆS OGSÅ Politisk kommentator: Uffe Elbæk døde for åben skærm
Og den radikale partileder er åben for at fortsætte samarbejdet med den nu tidligere radikale.
»Uffe har truffet det valg at forlade Radikale Venstre. Det er jeg naturligvis ked af. Vi har haft et godt samarbejde, og jeg vil gøre mit til, at det samarbejde fortsætter, der hvor vi kan«, siger Margrethe Vestager.
Uffe Elbæk - fra minister til løsgængerfortsæt med at læse




























