Økonomer tror på vækstplan

Lyt til artiklen

Det er ikke kun i erhvervslivet, der er tilfredshed med regeringens vækstplan. En bredt sammensat gruppe af økonomer fra tænketanke, universiteter og bankverdenen mener også, at vækstplanen og de tilhørende reformer af SU og kontanthjælpen vil trække dansk økonomi ud af krisen.

LÆS OGSÅ Cepos roser regeringen for lavere vækst i det offentlige

En af de positive stemmer er cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm, der håber, at vækstplanen kan føre til en form for stemningsskifte i virksomhederne.

»Når man sænker selskabsskatten og fjerner afgifter, tror jeg på, at det vil være tillidsfremmende for dansk erhvervsliv. Og tillid til økonomien er det, vi mangler hos både forbrugere og virksomheder«, siger han og tilføjer:

»Man kan altid diskutere effekten, men positivt er det«.

Iværksættere om vækstplan: Vi drikker ikke champagne I alt er det 11 ud af de 18 økonomer i Politikens økonompanel, der svarer helt eller delvist ja til, at regeringens planer vil »skabe vækst og trække dansk økonomi ud af krisen«. Blot 4 har svaret nej. Professor: De store får mest ud af skattelettelser Det hører med til billedet, at rosen til vækstplanen er noget tornefyldt – også blandt de positive stemmer. Et godt eksempel er professor i økonomi Niels Westergaard-Nielsen fra Aarhus Universitet, der langtfra er overbevist om, at de meget omtalte sænkninger af selskabsskatten fra 25 til 22 procent vil have den store effekt. »Det er selvfølgelig positivt, at man giver bedre erhvervsmuligheder. Men det er de store virksomheder, der får mest ud af det, og det er ikke dem, der skaber de nye job«, siger Niels Westergaard-Nielsen og peger på, at ønsket om skattelettelser er fremført af »den store industri«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her