»Kynisk«. »Populistisk«. »Pinligt«.
Både Socialdemokraterne og SF kritiserer i skarpe vendinger, at Dansk Folkeparti her til morgen har annonceret, at de vil kalde justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd, efter at Flygtningenævnet har vedtaget, at syriske flygtninge fra de hårdest ramte områder af det krigshærgede land får lettere ved at få asyl i Danmark.


























