Dansk Folkeparti vil ikke lægge stemmer til en vedtagelsestekst, der fuldt ud flugter med to af partiets mærkesager.
Teksten, som Folketinget skal stemme om i aften, når åbningsdebatten er overstået, er fremsat af regeringspartierne og Enhedslisten og konstaterer blandt andet, at »en ansvarlig og reel vækst i det offentlige forbrug er nødvendig«, og finansieringen af Togfonden gennem højere skatter i Nordsøen er »vigtig« og »retfærdig«.




























