Det er slut med rævekager og brudte aftaler om borgmesterposten i landets 98 kommuner. I hvert fald for de kommende fire år.
Tirsdag aften holdt byrådene i Albertslund og Horsens som landets to sidste det konstituerende møde, og dermed har alle 98 kommuner officielt sat punktum for forhandlingerne om borgmester- og udvalgsposterne efter kommunalvalget 17. november.




























