»Der er ved at blive skrevet to bøger om mig«. Aalborgs borgmester, Henning Gunner Jensen ( S), byder velkommen på sit rustikke kontor i Borgmesterens Forvaltning på Boulevarden i midtbyen. Han bruger de første par minutter på at tale om fælles bekendte med den lokalt bosiddende fotograf. Derefter kan interviewet få lov til at gå i gang.
»Jeg er meget beæret over, at sådan et hovedstadsblad tager en flyver herover. Det er aldrig overgået mig i de 40 år, jeg har siddet i kommunalbestyrelsen«, siger Henning G.




























