Der er ikke noget mærkeligt i, at myndighedernes blåstempling af aften- og natarbejdet på Cityringen blev afstemt med Metroselskabet, inden selskabet søgte om lov til det.
Det mener Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti, efter at det i dagens Politiken står beskrevet, hvordan Metroselskabets ejerkreds – Transportministeriet, Frederiksberg og Københavns kommuner – udfærdigede et notat om udvidelsen af arbejdstiderne i forbindelse med metrobyggeriet, allerede før Metroselskabet sendte sin ansøgning.


























