En af kommunalvalgets helt store tabere blev ganske uventet Danmarks Radio, som kom for skade ved tidligt på dagen at publicere en såkaldt exitprognose, som kraftigt undertippede Socialdemokraterne.
Det får nu chefredaktører fra den samlede danske medieverden til at tage brugen af exitprognoser op til revision. Det sker i regi af brancheorganisationen Danske Medier.



























