Det er med tilfredshed, at Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard til aften har modtaget nyheden om, at chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, stopper ved årsskiftet.
»Det manglede bare, at han går af. Det har været så belastende for hele systemet, PET og vores troværdighed. Jeg tror, det endelig er gået op for ham, at det ikke gik længere, selv om jeg godt nok synes, at det har taget lang tid at komme til den konklusion«, siger hun til Politiken.



























