Justitsministeren og chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET) har begge trukket sig, og i dag er to ledende embedsmænd blevet fritaget for tjeneste.
Alligevel mener hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten, at der er ryddet tilstrækkeligt op efter balladen om retsudvalgets aflyste møde på Christiania i februar 2012. Nu må PET's rolle endevendes, lyder kravet.




























