Det var daværende justitsminister Morten Bødskov (S) og daværende formand for Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup (SF), der egenhændigt besluttede, at udvalgets medlemmer 19. november sidste år ikke skulle have en udtalt undskyldning for, at de var blevet ført bag lyset.
Det skriver statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i et svar på et af de utallige spørgsmål, som hun har modtaget forud for et samråd i dag om hendes rolle i den såkaldte Christiania-sag.




























