Færre fartkontroller og trafikindsats og mere bandebekæmpelse.
Sådan lyder opfordringen fra en enig opposition, der vil stække de bevæbnede bander ved at skrue ned for trafikindsatsen og overføre trafikmidler til bekæmpelsen af de bander, der siden nytår har stået bag flere end tyve skyderier i og omkring København.




























