1.500 flere kroner om måneden skulle man tro bragte brede smil blandt landets studerende. Men regeringens plan om at forhøje beløbet, som studerende kan tjene udover Statens Uddannelsesstøtte, bliver ikke mødt med udelt begejstring i Danske Studerendes Fællesråd (DSF).
»Det svarer til fire ekstra arbejdstimer om ugen. De timer går formentlig fra ens læsning, og så kan det gå ud over studiet«, siger Pernille Miller, næstformand og levevilkårsordfører i DSF.




























