Meningsmålingerne har bølget frem og tilbage. Men nu er det alvor.
Valgkampen er slut, og valgstederne rundt om i det ganske land har slået dørene op. Derfor kan du nu gå ned og sætte dine krydser.
Inden klokken 20 i aften skal du have besluttet dig for, hvilken kandidat eller hvilket parti du ønsker at give din stemme og dermed hjælpe et skridt nærmere et sæde i Europaparlamentet. Det er også klokken 20 i aften, at afstemningen om dansk deltagelse i en fælles europæisk patentdomstol lukker.
EU-måling: Venstre fortsætter tilbagegang - DF klart største partiStorbritannien og Holland har stemt. Det samme har Irland, Malta, Tjekkiet, Letland og Slovakiet. I dag stemmer borgerne i de resterende 21 medlemslande, og når det sidste valgsted i aften lukker i Italien klokken 23 har op imod 400 millioner vælgere brugt deres demokratiske ret.
Dermed vil verdens næststørste demokratiske begivehed være fuldendt, og stemmeoptællingen kan begynde.
Du kan følge valget hele dagen og natten på politiken.dk med live-dækning, reportager, nyheder, analyser, grafikker og billeder. Og fra i morgen tidlig fortsætter vi og guider dig hele vejen i mål med de personlige stemmer og valgresultater fra de øvrige EU-lande.
Resultaterne tikker ind fra klokken 22
Herhjemme ventes resultatet af afstemningen om patentdomstolen at være klar mellem klokken 22 og 23 i aften. Først nogle timer senere ventes resultatet af afstemningen om de 13 danske pladser i Europaparlamentet.
Herhjemme kan mere end fire millioner - helt præcist 4.143.176 - mennesker stemme. Af dem er knap 16.000 ikke-danske EU-borgere, der er bosat i Danmark.
Guide til EP-valget: Det skal du holde øje med fra i dagEU-borgere må kun stemme i ét land. Men i modsætning til de almindelige regler for nationale parlamentsvalg kan EU-borgere, der ved valget til Europaparlamentet bor i et andet land end deres eget, vælge at stemme i det land de bor i.
Klokken 21 offentliggør parlamentet det første tal for valgdeltagelsen, der er faldet støt siden 1979. I 2009 var den 43 procent.
54 procent af danskerne forventes at stemme
Ifølge de officielle beregninger fra Indenrigsministeriet kræver det 7,14 procent af stemmerne herhjemme at opnå et mandat. Og partierne har brugt mange penge på at forsøge at sikre sig en plads i epicentret af det europæiske samarbejde i Bruxelles.
Venstre har postet 6,3 millioner kroner i deres valgkamp og er dermed det parti, der har brugt flest penge, ifølge Ritzau.
Dansk Folkeparti forventer at bruge 3,1 millioner kroner, mens Liberal Alliance er det parti, der har brugt færrest penge med 1,1 millioner kroner. Socialdemokraterne, de radikale og de konservative har ikke ønsket at oplyse deres valgbudget.
LÆS PORTRÆTTER AF SPIDSKANDIDATERNE HER
Portrætserie: Her er spidskandidaterneIfølge Megafon forventes valgdeltagelsen at være markant lavere end ved et folketingsvalg. Ved seneste europaparlamentsvalg stemte kun 52 procent af danskerne. Ved dette valg ventes valgdeltagelsen at stige lidt og ligge omkring de 54 procent.
fortsæt med at læse


























