Opbakningen til dansk deltagelse i EU's patentdomstol var overraskende stor ved søndagens afstemning, men vælgerne ved reelt ikke, hvad det er, de har sagt ja til. Og det er regeringens ansvar, mener Folkebevægelsen mod EU, der har arbejdet for et nej.
»Det havde været rigtig fint, hvis vi havde fået et resultat på baggrund af, at befolkningen havde fået styr på, hvad det handler om«, siger Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU i en pressemeddelelse.




























