Lederen af den socialistiske gruppe i Europaparlamentet, Hannes Swoboda, siger efter et møde til formiddag med de øvrige gruppeledere og parlamentets socialdemokratiske formand, Martin Schulz, at den borgerlige kandidat fra EPP, Jean-Claude Juncker, har førsteretten til at forsøge at blive ny formand for EU-Kommissionen.
»Formandskonferencen beder Det Europæiske Råd (EU-landenes stats- og regeringschefer, red.) om at give Jean-Claude Juncker - kandidaten fra den største politiske gruppe i Europaparlamentet - et klart mandat til at indlede forhandlinger med de øvrige politiske grupper. Der er ingen grund til, at Det Europæiske Råd skal forsinke processen. Tiden er ikke til navlepilleri i Det Europæiske Råd. skriver Hannes Swoboda.




























