Efterlønnen skal ændres efter næste valg, så færre danskere i fremtiden får gavn af ordningen. Det mener en stor del af Venstres folketingsgruppe, som dermed går stik imod statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) løfte om ikke at røre ved efterlønnen.
Det er derimod helt nødvendigt, hvis dansk økonomi skal hænge sammen på længere sigt, siger en række af Venstres medlemmer til Politiken.




























