Lene E. fejlciterede USAs topgeneral

SMART. Udenrigsminister Lene Espersen (K) har brugt udtalelser fra general Petraeus lidt for smart.
SMART. Udenrigsminister Lene Espersen (K) har brugt udtalelser fra general Petraeus lidt for smart.
Lyt til artiklen

Udenrigsminister Lene Espersen (K) kommer nu under hård kritik for at have misbrugt ordene fra USA’s topgeneral i Afghanistan til at skabe et positivt billede af Nato-styrkernes kamp mod Taleban. For en måned siden udtalte Espersen i et interview med Berlingske Tidende, at »vi hører fra øverstkommanderende general Petraeus, at Taleban bliver mere og mere presset og derfor mere og mere desperat for som en sidste krampetrækning at forsøge at skabe mest mulig tab på den allierede side«.

Forkert citeret
Men den udtalelse havde hun ikke dækning for. Ifølge David Petraeus’ nærmeste ekspert og rådgiver i specialoperationer, John Dorrian, ser generalen tværtimod Taleban som en yderst tålmodig fjende.

»Petraeus har ikke fremstillet Taleban som desperat. Han har sagt meget tydeligt, at kampen mod Taleban bliver langvarig og hård. Der findes ikke nogen hurtige løsninger«, siger John Dorrian til Politiken fra Nato-hovedkvarteret i Kabul.

Citerede udenrigsministeren så Petraeus korrekt?

»Jeg har ikke hørt ham omtale fjenden på den måde. Vi forsøger i øjeblikket med succes at ramme deres mellemledere. Men vi må indse, at der ikke kommer en dag, hvor Taleban stiller op og er klar til at skrive under på en fredsaftale – ligesom i Anden Verdenskrig«.

Taleban er langtfra slået
General Petraeus overtog i sommer kommandoen over Nato’s 140.000 tropper i Afghanistan. I den forbindelse gav han udtryk for, at Nato-styrkerne kun lige er begyndt på den rigtige strategi til oprørsbekæmpelse. Nato gør fremskridt, men fjenden er langt fra slået, sagde han eksempelvis til nyhedsbureauet AP:

»Vi har ikke på nogen måde vendt Talebans fremfærd i alle områder. Nogle steder har vi vendt den, andre steder har vi dæmpet den. Og andre steder forsøger Taleban stadig at brede sig«.

Hører ikke efter i timen
Både eksperter og politiske modstandere kritiserer nu Lene Espersen for – på falsk grundlag – at fremmane et alt for positivt billede af situationen i Afghanistan.

»Det er ikke synderlig smart at tage koalitionspartnere til indtægt for noget, de ikke har sagt. Det skaber en splid i budskabet om, hvordan det går i Afghanistan«, siger Thomas Nissen, der er ekspert i strategisk kommunikation ved Forsvarsakademiet.

Danmark køber talebanere for 30 millioner Også den socialdemokratiske forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, ser udtalelsen som problematisk:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her