FN: Fejlen i Rønns ministerium er enestående

Tavs. Birthe Rønn Hornbech (V) nægter at udtale sig.
Tavs. Birthe Rønn Hornbech (V) nægter at udtale sig.
Lyt til artiklen

Det er ikke ligefrem hverdagskost, at FN sender kritik af Danmark på et område, hvor vi normalt tjener som forbillede: menneskerettigheder. Ikke desto mindre er det tilfældet i den efterhånden betændte sag om statsløse unge, der i over et årti enten er blevet ’glemt’ af systemet eller har fået fejlagtige afslag på statsborgerskab.

LÆS ARTIKEL Ret til statsborgerskab var hemmelig for 460 unge

Beskeden fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) lyder nu, at det danske eksempel er hidtil uset i lande, vi normalt sammenligner os med.

»Vi har aldrig hørt om lignende tilfælde af afslag til statsløse i andre lande. I hvert fald ikke i Norden og Vesteuropa. Og vi har heller ikke hørt tale om, at lande skulle have undladt at oplyse om disse menneskers rettigheder«, siger svenskeren Liv Feijen fra Stockholm, hvor hun er UNHCR’s chefjurist på området for statsløse.

En alvorlig brist i det danske system
Hun henviser til, at Danmark – ud over at have givet fejlagtige afslag i dusinvis af tilfælde mellem 2004 og 2010 – har holdt FN’s særlige beskyttelse til statsløse hemmeligt for en hel befolkningsgruppe. Nemlig de omkring 460 statsløse mennesker, som undervejs har været under 21 år.

»Der er tale om en alvorlig brist i det danske system. Alle ved, at palæstinenserne er statsløse. Og når de er i Danmark, er staten forpligtet til at oplyse om deres rettighed – ganske enkelt for at bekæmpe problemet«, siger Liv Feijen.

FAKTASagen om ulovlige afslag kort fortalt Hun understreger, at lande som Norge, Sverige og Finland hele tiden har efterlevet deres internationale forpligtelser. UNHCR har netop igangsat en større undersøgelse i Norden, og her vil en kulegravning af det danske system indgå.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her