Over hele landet er danske politikere i gang med at føre valgkamp.
Men det er ikke alle, der nyder det. I hvert fald ikke tidligere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).
»Jeg bryder mig i virkeligheden slet ikke om valgkampe. Jeg hader sådan set valgkampe. Jeg er mere til det reflekterende – at skrive en kronik«, siger Birthe Rønn Hornbech til politiken.dk.
Vil hellere snakke med folk på torvet
Det mangeårige folketingsmedlem har været kandidat for Venstre i Køge siden 1976. Her vil hun endnu engang være at finde på stemmesedlerne den 15. september.
»Nogle af de tværfaglige, politiske debatter er rædselsfulde. Og det er også derfor, jeg bedre kan lide at gå rundt og snakke med folk på Køge Torv«, siger Birthe Rønn Hornbech, der barsler med en erindringsbog om sin ministertid.
Rønn forsvarer eksplosiv bog: Lars er jo bare menneskeligI bogen, 'Ministerbilleder', lægger hun heller ikke skjul på, at andre ting i det politiske liv end valgkampe er hende imod:
Det gælder blandt andet de omdiskuterede spindoktorer, som både de politiske partier og de fleste ministre gør flittigt brug af som led i håndteringen af blandt andet pressen.
»Jeg tror ikke et øjeblik på, at en spindoktor kan få den indsigt, som jeg kræver for at kunne agere politisk. Embedet som minister kræver utrolig grundighed. Den viden, som mine embedsmænd besidder, kan en spindoktor aldrig opnå«, skriver Birthe Rønn Hornbech:
»En spindoktor ville jeg aldrig kunne få tillid til, og jeg kunne ikke tænke mig, at en anden skulle formulere min politik«, skriver Birthe Rønn Hornbech.
Birthe Rønn ripper op i Søvndals gamle sår'Ministerbilleder' udkommer på Gyldendal 6. september - en god ude før Birthe Rønn Hornbech kan glæde sig over, at valgkampen er slut.
fortsæt med at læse


























