Siden regeringen kom til magten for godt et halvt år siden, er der nedsat 29 kommissioner, udvalg og arbejdsgrupper.
Det er mere end dobbelt så mange som de 12, VK-regeringen ifølge Politikens optælling nedsatte i samme tidsrum, da den kom til magten i 2001. Foruden to store undersøgelseskommissioner - om Irakkrigen og skattesagen - er der nedsat 27 andre med det formål at tilvejebringe viden, før politikerne laver ny lovgivning.




























