Danskere med indkomster på mere end 320.000 kroner om året kan fra 2013 forberede sig på at få en skattelettelse på mindst 2.500 kroner om året. Et beløb, der gradvis vil stige til 4.100 kr. i 2022, når regeringens skattereform er fuldt indfaset.
Det er budskabet fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), der i dag løfter sløret for det samlede skatteudspils krumtap: en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på godt ni mia. kroner.




























