E rik Nielsen, hvor bekymret er du over udsigterne til alle de tabte borgmesterposter? »Det er klart, at når vi har meningsmålinger, der ligger, hvor de gør, så er der en masse arbejde at tage fat på det næste års tid. Både lokalt og nationalt. Men jeg går ud fra, at folk derude godt kan se, at de reformer, der er sat i søen, er nødvendige«. LÆS OGSÅS-borgmestre vil vælte på stribeVed sidste kommunalvalg stemte resultatet meget pænt overens med det daværende billedet i landspolitikken. Det tegner vel ikke for godt, hvis det samme skulle ske igen? »Jeg tror ikke, at prognoserne slår igennem på den måde. Det er en ny situation. Der har været noget, der ligner en mediekampagne mod regeringen, og spørgsmålet er jo, hvor meget den holder sig kørende på lang sigt. Men jeg sidder ikke og lader, som om der ikke er dårlige meningsmålinger. Jeg prøver ikke at spille Komiske Ali. Man skal bare passe på ikke – ud fra hvad forskere siger – at sætte en dagsorden, der i sig selv kan skabe en nedadgående spiral«. Stor forklaringsopgave venterMen det er jo fakta, at resultatet fra 2009 stemte pænt overens med situationen i landspolitik? »Der er jo lavet mange fremskrivninger gennem tiderne, og en af dem passede så i 2009. Det underkender jeg ikke. Men det er en anden situation nu, det er en anden dagsorden, der er sat på mediesiden. Så vi har i Socialdemokraterne en stor opgave i at få forklaret, hvad der er godt for borgerne nu og her. Den debat har jo kørt livligt, og den vil jeg ikke puste yderligere liv i«.
Tror du, at du stadig er KL-formand efter valget næste år? »Det ligger jo i kortene, at hvis den borgerlige fløj er større, så træder jeg ned. Det gjorde Erik Fabrin (V-borgmester i Rudersdal, red.) også sidste gang, så det er der ikke den store dramatik i. KL fortsætter jo som organisation, uanset hvem der sidder på posten«. »Vi er som socialdemokrater glade for at have posten, men det er ikke min største bekymring. Det er, at vi får arbejdet os igennem det her, så man kan se, at regeringens udspil rent faktisk er gode. Vi skal ikke lade os forblænde af professorer«. SE PARTIERNEFrygter du ikke, at et dårligt resultat kommunalt kan svække Socialdemokraterne på landsplan yderligere frem mod næste folketingsvalg? »Det er en hypotese. Man kan ikke fremskrive direkte. Det har vi set i økonomien, hvor økonomer også har været meget uenige om, hvordan verden kommer til at se ud. De fremskrivninger tager ikke højde for, hvad der sker i løbet af et år i en kommune og i en landsdel. Jeg anerkender blot, at vi har et stort arbejde foran os med så lave tal, som vi har. Det går op, og det går ned. Og det har det gjort i alle de 23 år, jeg har siddet i KL’s bestyrelse«, siger KL-formand og Rødovreborgmester Erik Nielsen.




























