Eksperter underkender regeringens jobløfte

Hjælp. Eksperterne er ikke helt så positive som økonomiminister Margrethe Vestager og den øvrige regering i forhold til den nye håndsrækning til langtidsledige.
Hjælp. Eksperterne er ikke helt så positive som økonomiminister Margrethe Vestager og den øvrige regering i forhold til den nye håndsrækning til langtidsledige.
Lyt til artiklen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tog tilsyneladende munden for fuld, da hun i går lancerede regeringens seneste udspil over for de tusindvis af dagpengemodtagere, der fra nytår står til at falde ud af dagpengesystemet. »Vi skaber 12.500 såkaldte akutjob. De er målrettet de mennesker, der er i fare for at have opbrugt deres dagpenge 1. januar«, sagde Thorning om aftalen mellem regeringen og de offentlige og private arbejdsgivere. Også fra andre topminstre lød budskabet, at dagpengeproblemet nu er løst. Men aftalen, der giver en økonomisk gulerod til arbejdsgivere, som ansætter folk fra denne specifikke gruppe af ledige, rummer langtfra sikkerhed for job til folk i risikogruppen. Det fastslår en række arbejdsmarkedsforskere, der dermed afviser statsministerens udlægning. »Det er sympatisk, at alle er gået sammen i en øvelse og tager det alvorligt. Men redskabet er ikke voldsomt stærkt. Man kan håbe og bede. Men der er ikke noget stærkt empirisk belæg for, at det skulle gå sådan«, siger professor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ Regeringen: Dagpengeproblemet er løst

Samme udlægning har arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet. »Der er ingen garanti for, at der bliver oprettet 12.500 akutstillinger. Beslutningen ligger stadig hos arbejdsgiverne. De er ikke tvunget til at tage nogen«, siger han.

Regeringen har længe været under stærkt pres for at komme med nye tiltag, efter at den såkaldte akutpakke fra august er blevet kritiseret for at være utilstrækkelig og kun skabe få hundrede reelle job.

Specifik gruppe forfordeles

Den nye akutaftale skubber nu direkte de op mod 16.000 personer, der fra nytår står til at miste dagpengene, foran i jobkøen.

Virksomheder, kommuner og regioner får en bonus på op til 25.000 kroner for at ansætte en fra denne gruppe ledige frem for andre.

Arbejdsgiverformand Jørn Neergaard Larsen gav i går også tilsagn om, at muligheden vil blive taget i brug. Men her er tale om ansættelser i allerede eksisterende job. Og ifølge Per Kongshøj Madsen er det »ikke sikkert, at de folks kvalifikationer passer til de ledige job«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her