Listen er lang. Rigtig lang. Listen over krav, som Enhedslisten i skarpe vendinger har forlangt indrømmelser på i finansloven. Men også krav, som – i hvert fald i denne omgang – er endt i det rene ingenting.
Det viser en optælling af fremsatte Enhedslistenkrav i skrevne medier over de seneste fem måneder. Mindst 13 af dem blev ikke til noget, mens et par enkelte fandt vej til aftalen. Støtteparti til fals Kravene strækker sig fra det mere spektakulære, såsom jobgaranti til udfaldstruede dagpengemodtagere eller ændringer i dagpengereglerne, til de mere symbolske som indsættelse af røde vismænd.



























