Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er truet af et antal folketingsmedlemmer, som overvejer at melde offentligt ud, at deres partiformand ikke længere kan regne med deres opbakning.
Politiken erfarer, at flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe overvejer en sådan melding, inden Venstres hovedbestyrelsesmøde på tirsdag. Formålet er at lægge maksimalt pres på Lars Løkke Rasmussen, som de ikke længere tror på er den rigtige mand til at stå i spidsen for Venstre.




























