Venstre vil kompensere de danske landmænd, efter at regeringen fra 2016 til 2020 stiller grønne krav til dem, hvis de vil have del i 2,1 milliarder kroner fra EU's direkte landbrugsstøtte.
EU har åbnet for at flytte op mod 15 procent af den direkte landbrugsstøtte til grøn omstilling. Regeringen har besluttet sig for en omlægning af landbrugsmidlerne på op til syv procent af støtten. Men det er for stor en omlægning, mener Venstre.




























