Trods lyst og evner til at fortsætte med at arbejde tvinges mange på pension, når de bliver 70 år. Men nu vil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afskaffe muligheden for tvungen pension for 70-årige.
»Mange har en masse at byde på, når de bliver 70 år, derfor bliver vi nødt til at udfordre gamle dogmer om, hvad man kan og ikke kan på forskellige tidspunkter i livet. Man skal have muligheden for at arbejde, så længe man har lysten og de rette kvalifikationer. Og det er der selvfølgelig ikke nogen rigide regler eller lovgivning, der skal stå i vejen for«, siger Mette Frederiksen.



























