Formandsskiftet hos de konservative kunne være kommet to måneder tidligere, hvis partiet havde mistet sit mandat ved Europa-Parlamentsvalget d. 25. maj. I det tilfælde havde den daværende leder, Lars Barfoed, besluttet sig for at trække sig fra posten, siger han i dag til Politiken.
»Havde vi fået et dårligt valg til Europa-Parlamentet og mistet vores mandat, så havde jeg besluttet mig for, at så ville jeg trække mig tilbage som formand«, lyder det fra Barfoed.



























