Du kender hipsteren. Personen, der hænger ud på Vesterbro med skovmandskjorte, stramme jeans og skægget i den helt rette længde. Men kender du Polihipsteren? Måske. Personen, der mener at være bedre end de politiske kommentatorer, og som altid lige drager et par historiske paralleller til jordskredsvalg og påskekrise. Mød her denne art i hipster-riget.
»Jeg læser primært om politik på udenlandske hjemmesider. Bladrer i Finansloven til husbehov. Og holder mig opdateret på de nyeste videnskabelige artikler. Jeg har dog også en svaghed for røverhistorier om politik. Ikke mindst historien om dengang Ellemann-Jensen i 1998 pissede i potteplanten på sit toiletløse formandskontor, fordi han ville undgå at møde pressen før de sidste nordatlantiske stemmer var talt op«.



























