Både Venstre, De Konservative og Liberal Alliance mener, at regeringen kassetænker med deres pensionspakke, der forlænger skatterabatten på kapitalpensioner og giver lønmodtagere mulighed for at trække deres opsparing ud af Lønmodtagernes Dyrtidsfond før tid med rabat.
»Det er en tilståelsessag, at deres (regeringens, red.) økonomiske politik har spillet fallit. At de med kursen i økonomien ikke kan klare sig udenom en EU-henstilling, hvis de ikke fylder et ret stort milliardbeløb i statskassen«, siger Kristian Jensen, næstformand i Venstre.


























