Danske nødhjælpsorganisationer er både lettede og frustrerede på samme tid ovenpå meldingen om, at SF, EL og regeringen er nået til enighed om besparelser på udviklingsbistanden.
Det er det voldsomme asylpres på Danmark, der er den direkte årsag til dagens aftale. Asylpresset skal finansieres, og regeringen havde forud for forhandlingerne lagt op til, at pengene - 2,5 milliarder kroner - skulle findes blandt udviklingsmidlerne.




























