Rigsrevisionens retter i en ny rapport en sønderlemmende kritik af de kommunale jobcentres indsats over for kontanthjælpsmodtagere, der er parate til at komme i job.
»Jobcentrene sikrer ikke, at kontanthjælpsmodtagerne får den beskæftigelsesindsats, de har krav på. Der er stor forskel på, i hvilken grad jobcentrene opfylder kravene«, skriver Rigsrevisionen i en overordnet konklusion, som bliver offentliggjort senere på dagen.




























